top of page

Om Art Acrylic

Mother Nature.jpg
Love
Moonlight Dreaming
Velkommen til min side.

Hej.

 

Jeg hedder Connie Fendt, født i oktober 1956, gift med Johnny, har en søn, svigerdatter og 2 skønne børnebørn, der virkelig beriger mit liv.

Derudover er jeg også autodedakt maler. Jeg  har altid tegnet med både blyant og farver og er nu gået over til akrylmaling på lærred. En spændende ny og udfordrende verden.

 

De første spæde skridt kom i januar 2018 på papirlærred men jeg måtte selvfølgelig videre til rigtige lærreder.

 

Så hen over foråret i 2018 blev de første malerier til, dernæst pause hele sommeren - kolonihave/-hus, hedebølge og 100 andre ting tog tiden, men nu igen svinger jeg penslerne for fuld kraft.

 

Når først jeg er startet på et maleri, fordyber jeg mig helt og aldeles og er i min  egen lille maleverden. Tiden flyver afsted.

En bestemt genre har jeg ikke lagt mig fast på, men prøver lidt af hvert, udfordrer mig selv og tror det er måden for mig at lære på. Derfor vil du også i mit Gallery se mange forskellige malerier.

 

Jeg lægger løbende nye malerier op, og holder min side opdateret med malerier til salg, så du hele tiden er a'jour.

Alle mine malerier er påført akryllak, som beskytter farverne mod UV stråler og er malede på alle lærredets sider. Nogle af dem har påsat en smuk sølv eller sort svæveramme.

Tag et kig og kontakt mig meget gerne, hvis du vil have mere info.

 

Rigtig god fornøjelse.

 

Kærlig hilsen

Connie Fendt

 

bottom of page